Fodproblemer

Fodproblemer

Negle

Nedgroede negle

Nedgroede negle er kendetegnet ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet og der kan forekomme betændelse.

Årsager:
For spidse sko. De trykker tæerne og dermed også neglene ind imod hinanden. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der.

Forkert klipning af neglene. Hvis neglene bliver klippet ned i siderne, eller man “river” neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.

Hæle

Hælrevne

Hælrevner er revneformede åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform. Revnernes øverste kanter er hårde og kan nogle gange brede sig så dybt ind i hudens levende lag, at de bløder. Det kan være temmelig smertefuldt.

Årsag:
Skyldes ofte skoene. Fx træsko eller damesko med rem om hælen, slippers, og badetøfler. De er alle kendetegnet ved IKKE at have en fast hælkappe. Når der ikke er fast hælkappe, så slipper hælen skosålen for hvert skridt og det giver et lille stød til hælen, når foden sættes i. Stød og gnidningsmodstand kan give hård hud og hælrevner.

Hælspore

En hælspore er en lille knogletilvækst på hælen, og der er mange forskellige holdninger til, hvordan man behandler hælsporer. Hælsporer kan vise sig ved, at man får smerter under hælen og kan kun konstateres ved røntgenfotografering.

Årsag:
Smerter i hælen kan skyldes mange ting, og der eksisterer mange forskellige syn på, hvorfor de opstår. Hælsporer kan blandt andet skyldes overbelastninger af muskulaturen, det vil sige fejlbelastninger grundet fejlstillinger i foden, der medfører forkert muskelbrug hermed overbelastning i blandt andet hælregionen. Det er ofte mennesker, der går meget på arbejdet, som får smerter.

Hård hud

Hård hud opstår som en reaktion på en belastning, der er større end hudens forhold er beregnet til. Huden og det underliggende væv er konstrueret til at modstå visse påvirkninger så som at blive trådt på, modvirke betændelser, tage imod stød og virke som støddæmper ved gang, løb og spring.

Årsag:
Overbelastning af huden opå hælen er den væsentligste årsag til dannelsen af hård hud. dette kan skyldes en nedsat tykkelse af stødafsorberende væv på hælene, en tung gang på et hårdt underlag (betongulv), overvægt eller tungt arbejde, benyttelsen af træsko eller sko med en tynd, hård sål (lædersåler) og tør hud. Den hårde hud øger risikoen for revner i hælen, se ovenfor.

Ondt bag på

Gener i hælen (10-14 årige).

Årsag:
I hælknoglen sidder nogle vækstzoner, der hos 10 til 14 årige stadig er aktive. Kommer der et brud i en sådan vækstzone, kan det gøre så ondt, at deltagelse i gymnastik og anden sport ikke kan lade sig gøre. En ortopæd kan afgøre, om det er denne lidelse.

Forfoden

Nedsunken forfod

Vi kender alle udtrykket “nedsunken forfod” eller “nedsunken fodrodsknogle”. Der er tale om én og samme lidelse, hvor fodens lange mellemrodsknogler ændrer stilling. Fra naturens hånd er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis denne bue ikke er til stede, bliver afsættet mere hårdt og går direkte hen over ledhovederne på mellemfodknoglerne. Derved bliver trykket fra knoglerne ned på huden og underlagt, voldsomt meget større.

Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den sidder som en hård plade under hvert ledhoved. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af et tyndt lag væv, dannes der ligtorne. Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller en nål og kan være yderst smertefuldt.

Årsager:
Der kan være årsager til en nedsunken forfod. Gravide kvinder vil i en periode være meget overvægtige i forhold til deres normalvægt, hvilket øger belastningen på foden. Overvægt i al almindelighed medfører øget belastning af forfoden. Tungt arbejde øger ligeledes belastningen på foden og forfoden i særdeleshed. Brugen af sko med høje hæle gør, at hele kropsvægten kommer til at hvile på forfoden, hvilket den slet ikke er beregnet til.

Disse belastninger kan medføre, at forfodens muskulatur og sener forlænges, hvorved de ikke længere er stramme nok til at opretholde forfodens tværbue. Ved en nedsunken forfod har fodtøjet stor betydning, idet et snævert fodtøj hindrer fodens muskler i at arbejde normalt. Desuden vil en høj hæl medføre et stærkt forøget tryk henover forfoden, hvilket vil modarbejde eventuelle fodøvelsers virkning. Det samme sker ved brugen af fodtøj med en meget hård sål, som f.eks. i træsko. Det er vigtigt, at forfoden kan arbejde naturligt og frit under gang og løb.

Hård hud på storetåens og lilletåens trædepude

Når mennesket bevæger sig fremad, sker det fra naturens hånd efter et ganske bestemt mønster. Først sættes hælen i jorden i en lille udad drejet vinkel. derefter flyttes vægten frem over fodens yderrand til lilletåens trædepude, for så at flytte sig tværs over forfoden til storetåens trædepude og til sidst ud over storetåen. Det er derfor ikke unaturligt, at der forekommer lidt hård hud på hælen samt lilletåens og storetåens trædepuder.

Årsager:
Hos nogle mennesker er tykkelsen af det væv, der skal fungere som stødpude under storetåens og lilletåens trædepuder, ikke tykt nok. det kan være medfødt, men kan også opstå som en følge af forskellige sygdomme, medfødte fejlstillinger samt alder. Når vævet ikke kan modvirke det tryk foden bliver udsat for, forøges trykket på knoglerne ned mod huden og underlagt voldsomt.

Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den danner en hård plade under storetåens og lilletåens ledhoveder. Hvios trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af meget hård hud eller et tyndt lag væv, dannes der ligtorne.

En anden årsag til smerter i disse områder kan være, at amn op til midten af 1970’erne behandlede vorter med bl.a. radiumstråler. Denne behandling var ganske effektiv, men senere viste der sig stråleskader i form af arvævslignende tilstande i huden. Da et et sådant “arvæv” har en anden konsistens end den øvrige hud, opfattes det som en belasting i huden. det kan på trædepuderne medføre nogle glashårde fortykkelser af huden, som kan være yderst smertelige. en simpel operation i fodsålen kan have samme dårlige resultat.

Tå mellemrum

Hudsvamp

Der kan forekomme hudsvamp mellem tæerne, hvilket viser sig i form af ødelagt og løs hud med mulige revner i tåmellemrummet.

Årsag:
Snævert og dårligt åndbart fodtøj, som f.eks. tennissko medfører øget varme og fugt mellem tæerne. det giver svampen de absolut bedste livsbetingelser.

Behandles hudsvampen ikke, kan den brede sig til den omliggende hud både under og oven på foden samt til neglen. Huden bliver derved ødelagt, kan revne og kan ikke modstå udefra kommende påvirkninger.
Forfoden

Tæerne

Hammertæer

Hammertæer er når tæerne bøjer sammen i det midterste led, således at leddet bøjer opad.

Årsager:
Hammertæer opstår ofte i forbindelse med, at man bruger sko uden fast hælkappe, hvorved man bliver nødt til at krumme tæerne for at holde skoene på. Denne krumning bliver efterhånden permanent. Også sko med en hælrem gør, at man krummer tæerne, fordi skoen ikke er stabil nok.

En anden årsag er , at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og da man hyppigst måler skoens længde efter storetåen, ja så må 2. tåen altså bøje sig.

til at begynde med er hammertåen mobil – dvs. at man kan strække den den ud med fingrene. Hvis man ikke gør noget ved tilstanden på dette stadie, vil tåen med tiden blive stiv og der kan opstå en del gener. Hammertæer kan også være en følge af nedsunken forfod.

Ligtorne

Der kan opså ligtorne mellem tæerne, og disse kan forekomme uanset tæernes udseende. da tæerne ligger tæt sammen, opstår der der øget varme og fugt mellem tæerne. Ligtornen ligner derfor ikke en sædvanlig ligtorn, men vil ofte være blød og sej i konsistensen med en let hvid kant omkring et mørkere område. Deraf navnet “blød ligtorn”. Ligtornen mellem tæerne er grundlæggende ikke anderledes end en alm. hård ligtorn, og kan også have et lag af hård hud ovenpå.

Årsag:
Ligtornen opstår som et resultat af tryk på den pågældende tå. Trykket kan skyldes oftest for snævert fodtøj, der medfører at tæernes knogler presses mod hinanden. Den bløde ligtornopstår sædvanligvis, hvor tåknoglernes led-hoveder ligger overfor hinanden, hvorved trykket mellem tæerne forøges.

Hård hud & ligtorne på lilletæerne

Ligtorne er hård hud, der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De forekommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område. Hård hud opstår, når et lidt større sted vedvarende udsættes for tryk eller friktion.

Årsag:
For smalle sko.